PtX er ikke et problem for elsystemet – det er en del af løsningen

Af Jacob Krogsgaard, CEO og grundlægger af Everfuel

I debatten om Power-to-X (PtX) bliver det ofte fremført, at elektrolyseanlæg vil fungere som nye baseload-forbrugere, der lægger yderligere pres på et i forvejen udfordret elsystem. Argumentet lyder, at når der investeres milliarder i brintproduktion, vil operatørerne naturligvis forsøge at køre anlæggene på fuld kraft døgnet rundt for at få mest muligt ud af investeringen.

Den antagelse bygger imidlertid på en grundlæggende misforståelse af, hvordan brintanlæg faktisk drives – og risikerer at lede til forkerte politiske løsninger. Netop derfor er det afgørende, at den kommende hastelov tager højde for PtX-anlæggenes reelle rolle i elsystemet.

Det er rigtigt, at høj udnyttelse ofte er en vigtig del af de beregninger, der ligger til grund for investeringer i PtX-anlæg. Før den endelige investeringsbeslutning træffes, handler regnestykket om at få økonomien til at hænge sammen. Høje anlægsomkostninger og kapacitetstariffer gør det attraktivt at planlægge efter en høj udnyttelsesgrad, og derfor bygger mange business cases på load factors på 80-90 procent eller mere.

Men når anlægget først er bygget, ændrer økonomien sig. På det tidspunkt er investeringen foretaget, og kapacitetstarifferne er faste omkostninger. De påvirker ikke længere de daglige driftsbeslutninger. Nu handler det i stedet om elprisen her og nu og de muligheder, der findes i elmarkederne. Spørgsmålet er derfor ikke, hvor mange timer elektrolyseanlægget bør køre. Spørgsmålet er, hvornår det bedst kan betale sig at producere brint – og hvornår det ikke kan. Det er netop denne logik, der gør elektrolyse til en potentiel fleksibilitetsressource i elsystemet.

Når elpriserne er lave – typisk fordi der er overskud af vedvarende energi – kan vi som brintproducenter øge forbruget og omdanne strøm til brint. Når elpriserne stiger, eller systemet har brug for fleksibilitet, kan produktionen reduceres, og kapaciteten i stedet stilles til rådighed for markedet.

Det er ikke blot en teoretisk mulighed. På HySynergy-anlægget i Fredericia arbejder vi allerede aktivt med fleksibilitet og optimering mod elmarkederne. Når vi eksempelvis deltager i kapacitetsmarkedet, træffer vi i praksis et løbende valg mellem at anvende den indkøbte strøm til brintproduktion eller stille fleksibilitet til rådighed for elsystemet. Det er præcis den type markedsbaserede drift, der bliver stadig vigtigere i et energisystem med store mængder vedvarende energi.

Nogle hævder, at faste tariffer eller langsigtede elkøbsaftaler – de såkaldte PPA'er – vil tvinge PtX-anlæg til at køre som baseload. Men det er også en misforståelse.

En fastpris-PPA betyder ikke, at et elektrolyseanlæg nødvendigvis skal køre konstant. Operatøren står fortsat over for et valg: Skal strømmen bruges til brintproduktion, eller er værdien større ved at sælge fleksibilitet tilbage til markedet? Når priserne i f.eks. intraday- eller balanceringsmarkederne er høje nok, kan det stadig være mere attraktivt at reducere produktionen.

Det er også væsentligt at pointere, at fremtidens brintøkonomi ikke kun består af elektrolyseanlæg. Den består også af lagre, rørledninger og fleksible aftagere af brint. Jo mere lagringskapacitet og fleksibilitet der findes på brintsiden, desto større fleksibilitet kan brintproducenten levere til elsystemet. Derfor vil etableringen af et brintnet til det europæiske marked ikke blot understøtte eksport og grøn omstilling – det vil også styrke brintproducenternes evne til at reagere på signalerne fra elmarkedet.

Med andre ord bør debatten flyttes væk fra spørgsmålet om, hvorvidt PtX er enten baseload eller fleksibilitet. Virkeligheden er, at PtX-projekter investeres ud fra et ønske om høj udnyttelse, men drives ud fra markedssignaler. Og netop derfor kan elektrolyseanlæg udvikle sig til nogle af de mest fleksible store elforbrugere i det grønne energisystem.

Danmark har brug for mere fleksibilitet i elsystemet – ikke mindre. Derfor bør diskussionen ikke handle om, hvorvidt PtX er en belastning, men om hvordan vi bedst udnytter elektrolyseanlæggenes potentiale som en af fremtidens største fleksibilitetsressourcer.

Det bør også være et centralt udgangspunkt for både den kommende hastelov og den nye minister på området. PtX anlæg kan blive en aktiv del af løsningen på de udfordringer, elsystemet står overfor – ikke en forstærkning af dem.

Et stærkt brintnet og adgang til de europæiske markeder er en vigtig del af svaret. Men lige så afgørende er det, at hasteloven understøtter fleksibelt elforbrug og sender de rigtige signaler til investeringer og drift. Det er her, den nye minister har en mulighed for hurtigt at sætte retningen og sikre, at PtX bidrager positivt til både elsystemet og den grønne omstilling.

Læs også: Forsyningssikkerhed: Derfor er brintrøret elnettets wingman
Eksempel på aFRR balancering fra HySynergy – 4. juni 2026:

Overordnet

Grafen viser, hvordan HySynergy‑anlægget kører stabil produktion, samtidig med at det leverer aFRR‑balancering til elnettet ved at justere sit strømforbrug løbende gennem dagen.

Planlagt drift:
Den stiplede linje viser det planlagte forbrug på omkring 13,5–14 MW, som er det niveau anlægget sigter mod at holde under normal drift.

Faktisk forbrug
Den gule linje viser det faktiske strømforbrug, som følger den planlagte drift det meste af tiden, men med gentagne fald. Når forbruget falder, er det et udtryk for, at anlægget reducerer belastningen for at levere aFRR.

aFRR-signal
Den nederste kurve viser signalet fra elnettet (DK1), som angiver behovet for regulering. Når dette signal stiger, falder elektrolysens forbrug, hvilket viser, at anlægget reagerer direkte og hurtigt på behovet i elnettet.

Samlet pointe
Grafen illustrerer, at elektrolysen ikke blot producerer brint stabilt, men også fungerer som en fleksibel forbruger, der aktivt bidrager til balancering af elnettet ved at tilpasse sit forbrug i realtid.